Hvis jeg for fire år siden havde skrevet, at Apple i dag ville tjene flere penge på mobiltelefoner end selveste Nokia, var jeg blevet grinet ud af kontoret. Ja, måske havde jeg endda fået en fyreseddel for at have mistet forstanden.

Ikke desto mindre, har Apple præsteret et større driftsoverskud på mobiler i årets tredje kvartal end den finske konkurrent, der ellers hidtil har toppet listen. Det på trods af, at Apple er en forholdsvis ny spiller, der lancerede sin første mobiltelefon for blot tre år siden.

Det er ikke blot Apple, der truer de etablerede mobilspillere – Nokia og Sony Ericsson i høj grad, Samsung i mindre – det er også HTC og andre små spillere, der ikke er groet fast i vanetænkning eller har låst sig fast til en bestemt platform, fordi der allerede er blevet brugt store summer på udvikling af den.

Hvordan kan Nokia, i sin vildeste fantasi, forestille sig at kunne tage konkurrencen op mod iPhone med et ufærdigt produkt som N97’eren?

Hvis der er noget Apples succes viser, så er det, at det ikke er ingeniører, der skal produktudvikle – det er designere, der har fokus på brugeroplevelsen. Hvad nytter det at proppe et produkt med funktioner, hvis man ikke kan finde ud af at bruge dem?