Nokia N97
Det er ikke nemt at være Nokia i disse år, med hård konkurrence fra alle kanter. Man skal helt tilbage til N95’eren i 2007 for at finde en Nokia-mobiltelefon, der virkelig rykkede grænser for teknologien. Siden har finnerne halset efter konkurrenterne, i stedet for at lede slagets gang som de i mange år havde for vane.
N97’eren skal kanonere Nokia frem til pole position igen. Den er ganske enkelt det ypperste stykke elektronisk schweizerkniv, som finnerne kan præstere, med indbygget GPS, 5 MP kamera, Facebook, egen Appstore, sludder, Ovistore. Og endelig er de ankommet til touchscreen-festen - bedre sent end aldrig!
Knirk og ridser
Fin ser den ud, når man åbner for æsken. Men det går helt galt, når den kommer under luppen. For det første må en telefon til næsten fem tusinde kroner simpelthen ikke sige knirkelyde, når man klemmer på den. For det andet, så er skærmen af plastik (= mange ridser nemt), mens konkurrenterne typisk vælger glas. Hold den langt væk fra nøgler eller andet metal!
Brugerfladen har Nokia heller ikke været for heldige med. Den virker simpelthen ikke gennembagt. Eksempelvis er der steder i menuer og funktionsvalg, hvor man skal enkeltklikke, mens der skal dobbeltklikkes andre steder. Det er for useriøst, når konkurrenterne laver så gode operativsystemer, som de gør. Jeg blev samtidig forstyrret en del af Vista-lignende pop-up vinduer, der advarede om gamle certifikater og andre - for mig - ligegyldigheder.
Det siger i øvrigt mere end mange ord, at man vedlægger en styluspen til en mobil med trykfølsom skærm.
Tegning til noget spændende
Fejlene til trods, så bærer N97 alligevel tegningen til noget interessant. Jeg er begejstret for startskærmen, der viser de seneste opdateringer fra Facebook-vennerne, vejrudsigten, seneste mails og små ikoner af favorit-kontakterne. Lækkert og overskueligt.
Tastaturet, der kan skubbes frem under skærmen, virker måske lidt for slipseagtigt ved første øjekast. Men i længden giver det faktisk god ergonomi, hvis man skriver længere tekster - og tasterne er langt nemmere at ramme end de skærmbaserede taster, der bruges af mange af konkurrenterne.
Den har imponerende 32 GB hukommelse, et hovedtelefonstik i normalstørrelse og imponerende lang batterilevetid. Det er uhyggelig nemt at sætte mail op, og i dagslys tager kameraet ganske udmærkede billeder. LED-lyset kan dog ikke kompensere i svag belysning, hvorfor billedkvaliteren daler i takt med mængden af dagslys. GPS’en virker hurtig og Nokia Maps udfylder rollen næsten lige så godt som Google Maps. Kort kan lægges over via computeren, så du sparer dataforbindelsen, men der er kun tre måneders turn-by-turn navigation inkluderet - derefter skal du have kreditkortet frem. Ovistore fungerer også udmærket, men mangler i skrivende stund indhold.
God til mail
N97 er langt fra den revolution, Nokia lægger op til. Den er god til mail og skrift generelt, GPS og kamera er udmærket, og - modsat forgængerene - er batterilevetiden god.
Men tillad mig alligevel at lyde lidt morgengnaven, Nokia. Det er ikke godt nok, hvis I vil tilbage på smartphone-tronen. Tilbage til tegnebrættet - i rask trav! (2/5)
