Min netbook: Min iPhone
I kraft af mit job bliver jeg ofte sendt rundt til Europas hovedstæder, for at se på nye gadgets. Det kan jeg dårligt klage over. Men jeg er samtidig typen, der føler mig totalt hjælpeløs og afskåret fra virkeligheden, hvis jeg ikke har adgang til mine mails, min Facebook-profil og en browser, når jeg sådan er hjemmefra i dagevis. Ja, faktisk er jeg lige i skudlinjen, når producenterne sigter mod potentielle netbookkøbere.
Men jeg har ikke nogen netbook, og jeg har egentlig heller ikke det store behov for at anskaffe mig en, for min iPhone er nemlig blevet mit digitale kommandocenter.
Okay, har man brug for at sidde og skrive kapitler i sin roman eller lave præsentationer i PowerPoint, så er iPhone ikke sagen. Men vil man tage noter, opdatere sin blog, tjekke vennernes Facebook-profiler, læse nyheder, svare på mails og nappe et enkelt lille spil i en pause, så slår iPhone fint til.
Bonus er, at jeg samtidig har både musik, film og podcasts fra DR2 med mig overalt, så jeg kan se de sidste par afsnit af Clemens ’Fredag til fredag’, mens jeg venter på, at flyet begynder at boarde.
Nej, hvad skulle jeg dog med et netbook? Det skulle da lige være, hvis Apple endelig får lavet en ...
Grøn er den nye hvid
Mens vi alle jamrer over petitesser som strømforbrug og mængden af tungmetaller i vores elektronik, er der en væsentlig ting, vi overser: Hvor ofte vi udskifter vores elektronik og smider den gamle ud.
Den ubekvemme sandhed er, at der hver måned er bjerge af grej, der byttes ud med nyt. Hver gang Steve Jobs holder keynote og griber til baglommen, for at sige ”one more thing”, skiftes tonsvis af ellers velfungerende elektronik ud, bare fordi vi MÅ eje det sidste nye.
Vi kender alle cyklussen; Hver september måned kommer der nye kollektioner af iPods, og hver sommer en ny iPhonemodel. Personligt har jeg for eksempel tre gamle iPod-modeller og en enkelt iPhone liggende i skuffen derhjemme. Det er ren frås.
Tillad mig at komme med en ide, der med et slag vil få Greenpeace og alle vi andre miljøbekymrede til at elske Apple: En ombytningsservice. Aflever din gamle iPhone til butikken og få et nedslag i prisen på den nye model.
Apple kan så sælge de gamle modeller refurbished til nedsat pris, så andre kan få glæde af dem. Eller de kan vælge at genbruge dele fra dem til nye modeller. Der vil med garanti være et marked for billige, brugte Apple-produkter.
Ode til iPhone
Forholdet til nye gadgets er lidt som en flygtig forelskelse. I starten er man ellevild. Man vil pille konstant og kan slet ikke undvære den. Men med tiden blegner betagelsen, og man begynder så småt at kigge efter en afløser. Efter seks-syv år som gadget-anmelder kender jeg følelsen til bunds. Selv om man sidder med det seneste nye i hænderne, er man konstant på udkig efter mere; hurtigere processor, flere funktioner, frækkere design.
Eller sådan har det i hvert fald været hidtil. For siden jeg importerede min første iPhone fra USA, for halvandet år siden, er min kærlighed til den lille tingest bare vokset og vokset. Jeg kunne slet ikke drømme om at lægge iPhone på køl for at indlede et forhold med en anden mobiltelefon. Tanken er absurd.
iPhone føles stadig fantastisk, selv om den har halvandet år på bagen – og halvandet år i gadget-verdenen er uhyggelig lang tid! Hvilken anden mobiltelefon – eller gadget generelt – har overlevet så længe? Jeg kan ikke komme i tanker om nogen. iPhone er ikke kun fantastisk, fordi jeg via App Store kan omdanne den til en spillekonsol, en fjernbetjening eller tusinder af andre forklædninger. Nej, det er hele grundideen med sømløs integration mellem de forskellige funktioner, der er udført med genialitet. Og så virker det bare så elegant, så ingen anden mobil kan følge med. Endnu, i hvert fald.
Der kommer med garanti en dag, hvor jeg fortryder, at jeg har fyldt mit hus med møbler-med-pudsige-nordiske-navne fra Ikea, men jeg kan ikke forestille mig, at der kommer en dag, hvor jeg fortryder, at jeg inviterede iPhone ind i mit liv.
iPhone – hæver barren
Guderne skal vide at jeg sætter pris på Apples produkter, men iPhone fyldte mig alligevel med en vis skepsis. Ja, for det første troede jeg slet ikke den ville blive lanceret (ref. iPhone en and-indlægget), for det andet så virkede den underligt underlegen på mange fronter – primært fordi det ikke er en 3G-telefon, men også fordi man ikke selv kan installere programmer på den.
Nu har jeg så haft mulighed for at bruge en ”knækket” iPhone gennem den sidste måned – og lad det være sagt med det samme: Jeg er solgt! iPhone sætter standarden og de øvrige producenter halser efter. Nokia, Sony Ericsson, Motorola og de andre bør tage et langt og grundigt kig på Apples vidunder, inden de sætter ingeniørerne i gang med at skabe nye modeller, hvis de vil have en chance fremover.
Ud over designet, der som altid er lige i vinkel, så er det integrationen mellem de forskellige programmer i iPhone, som imponerer mig mest. Via adressebogen – som naturligvis synkroniseres gnidningsløst med min Apple-computer – kan man klikke på kontaktens adresse for at få den vist i Google Maps, som ligger på mobilen, man kan sende mails og sms’er, og man kan besøge personens hjemmesiden via Safari, der ganske enkelt er den bedste browser, jeg endnu har oplevet i en mobiltelefon. Modsat andre mobile browsere ombryder Safari’en i iPhone ikke hjemmesiderne, men viser dem, som de ville se ud i enhver anden browser – bare i miniature. Er der nogen, man vil læse, klikker man på artiklen, så zoomer Safari ind. Det virker – og det virker godt. Og samtidig er det djævelsk godt skruet sammen – og det er primært der, hvor de andre producenter kommer til kort, med deres ingeniør-tankegang.
Et andet vægtigt argument, for en musikelskende pendler som jeg er, at iPhone også er en iPod, så jeg kan nøjes med at tage en enhed med mig om morgenen. Det er ren luksus, at musikken automatisk dæmpes, hvis jeg modtager et opkald – og fortsætter igen, når jeg lægger røret på. Siden jeg fik iPhone i lommen er jeg ikke gået glip af et eneste opkald.
Det korte af det lange er, at jeg nærmest ikke kan vente til iPhone lanceres herhjemme. Jeg overvejer alvorligt at købe et eksemplar i USA og give den ”knækket”, så jeg kan bruge den på TDC’s net.
