iMac og den globale økonomi
Jeg er den stolte ejer af en Apple iMac. Den blev købt for lidt over et år siden og det er min første skrivebords-Mac. Den er hurtig og klippestabil. Skærmen har en tilpas størrelse, og computeren kan snildt håndtere mine behov. Både for at redigere digitale fotos, lave videoredigering og lege lidt med Garageband. Ja, selv et spil ’World Of Warcraft’ klarer den uden at kny.
Jeg har med andre ord ikke brug for en ny computer. Men – og du ved med garanti, hvad jeg taler om – i denne sammenhæng betyder ”brug for” ikke en døjt. I selv samme sekund som æbledrengene afslørede deres nye iMac computere, begyndte min hjerne at udtænke planer for, hvordan jeg skulle forklare det hul på 13.500 kroner, som købet af den nye iMac ville efterlade i min kassekredit. Jeg kunne jo sætte den gamle til salg på nettet. Med lidt held kan jeg få dækket halvdelen af udgifterne til den nye.
Jeg siger det igen: Jeg har ikke brug for en ny computer. Min nuværende iMac lever fint op til mine behov. Det er en cadeau til Apples design, ingeniørkunst og, ja, marketingsevner, at jeg bliver blød både i knæene (og i min økonomi) i en tid, hvor hele verden bekymrer sig om friværdi, aktiekurser og stigende arbejdsløshed.
På den anden side. Anders Fogh siger jo hele tiden, at der er brug for, at vi forbrugere får købelysten tilbage, så økonomien kan få et boost. Ja, det vil faktisk være helt i regeringens ånd, hvis jeg går ned og køber mig en ny iMac, ikk’?
