Ud med ingeniørerne!
Hvis jeg for fire år siden havde skrevet, at Apple i dag ville tjene flere penge på mobiltelefoner end selveste Nokia, var jeg blevet grinet ud af kontoret. Ja, måske havde jeg endda fået en fyreseddel for at have mistet forstanden.
Ikke desto mindre, har Apple præsteret et større driftsoverskud på mobiler i årets tredje kvartal end den finske konkurrent, der ellers hidtil har toppet listen. Det på trods af, at Apple er en forholdsvis ny spiller, der lancerede sin første mobiltelefon for blot tre år siden.
Det er ikke blot Apple, der truer de etablerede mobilspillere - Nokia og Sony Ericsson i høj grad, Samsung i mindre – det er også HTC og andre små spillere, der ikke er groet fast i vanetænkning eller har låst sig fast til en bestemt platform, fordi der allerede er blevet brugt store summer på udvikling af den.
Hvordan kan Nokia, i sin vildeste fantasi, forestille sig at kunne tage konkurrencen op mod iPhone med et ufærdigt produkt som N97’eren?
Hvis der er noget Apples succes viser, så er det, at det ikke er ingeniører, der skal produktudvikle - det er designere, der har fokus på brugeroplevelsen. Hvad nytter det at proppe et produkt med funktioner, hvis man ikke kan finde ud af at bruge dem?
Apple iPod Touch 64 GB
Det, der blev omtalt mest, da den nye iPod Touch blev lanceret, var ikke det, den kunne. Det var det, den ikke kunne. Alle havde forventet en iPod Touch med kamera (undertegnede inklusive), så det var noget af et antiklimaks, da Stevie-drengen hev en stort set uændret Touch ud af ærmet. Stort set, skriver jeg, for der er sket ting og sager under den smækre farveskærm.
Ligesom iPhone 3GS er iPod Touch blevet væsentligt hurtigere, takket være en ny processor og en ny grafikchip. Programmer og spil flyver hen over den smækre skærm. Touch har også fået mere hukommelse – denne topmodel har hele 64 gigabyte.
Apple slår selv på, at Touch’en er en fantastisk spillekonsol. Det er den. Selv om der endnu mangler det killer-spil, der gør Touch-platformen unik. Men iPod Touch er meget mere end en konsol. Det er en komplet internet-opkoblet minicomputer med mail, Youtube, browser, musik- og videoafspiller. I mediefunktionalitet er der ingen, der overgår Touch’en, sågar kommer i nærheden. Læg dertil de 70.000 programmer i App Store ...
Skal jeg lede efter rådne æbler i kurven, så er det batterilevetiden og den indbyggede stemmestyring (hentet fra iPhone 3GS), der mest er et gimmick. Men det ændrer ikke på, at iPod Touch er en forrygende gadget til lommen.
(5/5)
Apple iPod Nano
Der er ikke nogen, der kan slå iPod Nano. Basta. Den er simpelthen for overlegen på alle punkter. Materialer, brugerflade, design, samspillet med iTunes musikbutikken ... iPod Nano har da også solgt svimlende 100 millioner eksemplarer i sin levetid, og med lanceringen af årets smagsvariant skal der nok blive lagt et par millioner til det tal, inden julehandelen går på hæld. Altsammen på trods af, at der er forholdsvis små nyheder at hente i den nye iPod Nano.
Nu med videokamera
Nettets rygtesmede havde allerede gættet, at Nano fik kamera, og æblehøvdingen, Steve Jobs, leverede varen, da han til lanceringen viste sig offentligt for første gang i fem måneder. Apple har luret Youtube-succesen og sørget for, at Nano kan optage Youtube-video i h.264-format i VGA-opløsning (640 x 480).
Kvaliteten er faktisk temmelig fin, hvis du lader være med at optage i dunkel belysning. Bevares, den egner sig ikke til at forevige turen tværs gennem USA, men som et sekundært kamera til nu-og-her situationer, er Nanoen udmærket. Problemet er, at der ikke er nogen nem måde at få videoerne på Youtube. Det skal foregå gennem programmet iPhoto 09 (på Mac) eller via stifinderen på Windows. Ærgerligt at der ikke er lagt en ”send til Youtube”-funktion ind i iTunes, der alligevel blev opdateret ved samme lejlighed.
Det er i øvrigt også en besynderlig beslutning, at kameraet ikke kan tage stillbilleder, men det skyldes måske kameraets noget blodfattige opløsning?
Designblundere ... hva’ba
Designet er ubestridt det smækreste på nogen afspiller på markedet, selv om Apple har begået to små blundere: For det første er skærmen – der i øvrigt er 0,2 tommer større end på sidste års model – let buet, så den samler refleksioner fra flere vinkler. For det andet har Apple placeret linsen til videokameraet fjollet, i afspillerens nederste højre hjørne, så mine pølsefingre altid dækker over den. Det er tydeligt, at man skal holde afspilleren på den lange led, når man optager video, men det er ikke naturligt.
Årsagen til at jeg alligevel ikke kan blive sur på iPod Nano, på trods af småfejl og det middelmådige videokamera, er, at kameraet trods alt blot er en bonus i en ellers helt genial musikafspiller.
Betagende farver
På funktionssiden har Apple også udvidet Nanoen med en FM-radio, der indeholder det smarte ’iTunes tagging’ – hvis du lytter til et nummer, du kan lide, på radioen, kan du tagge det og få det vist i iTunes, næste gang afspilleren tilsluttes computeren. Fikst.
Spændende for os med store musiksamlinger er også Genius Mix-funktionen, der laver op til 12 uendelige mix af din musik, baseret på Genius-databasen, der indeholder tonsvis af information fra millioner af brugere. Her kommer man virkelig ud i krogene af sin musiksamling.
Voice-over-funktionen fra Shuffle er også dryppet ned på Nano, så du kan få oplæst titel, kunstner og spillelister, når du lytter til musik. Rent lir. Ydelsen er der intet at udsætte på. Lyden er fremragende, ligesom skærmen er sprød og skarp. Det er svært at argumentere for, hvorfor man ikke skulle gå efter iPod Nano, hvis man er på udkig efter en afspiller. Det er den bedste. Basta.
Apple MacBook Pro 13″
Når nu ikke onkel Steve vil give os en Apple Netbook, så er den nye 13”-udgave af MacBook Pro’en det tætteste, vi kommer på. Den er bare en hel del kraftigere end en netbook – og, nå ja, en hel del dyrere. Den skarpt snittede aluminiums-computer føles overraskende hårdfør, når man hiver den op af æsken. Sammenlign den med en plastikmodel, der vil knage og give efter under sin egen vægt. Det gør MacBook Pro’en bestemt ikke, takket være aluminiumsrammen. Jeg tror ikke, der findes en mere gudesmuk bærbar computer end MacBook Pro’en – skriv endelig, hvis I kender en.
Nyheden i denne 13” Pro-model er musklerne og ekstraudstyret, der ligger et niveau over MacBook-maskinerne. Den har FireWire-port, kortlæser til SD-kort, som er standard hukommelseskort i alle moderne, digitale kameraer, og så, ikke mindst, et indkapslet batteri, som Apple lover holder op til syv timers brug. Det er stort set en hel arbejdsdag. Gennem undertegnedes test svingede batterilevetiden mellem fem og 7,5 timer, alt efter hvad jeg udsatte den for, og det må siges at være temmelig tilfredsstillende.
Min eneste bekymring er, at jeg ikke kan skifte batteriet, hvis det dør. Apple lover, at det holder hele computerens levetid, men om det holder stik, det ved vi først med sikkerhed om tre-fire år.
Med sin Core 2 Duo processor og to gigabyte ram er Pro’en kraftig nok til at erstatte en skrivebordscomputer, men samtidig er den så lille, at man kan tage den med overalt. Det er en skæppeskøn maskine, hvis eneste egentlige problemer er prisen. Havde den været et par tusinde lavere, ville Apple formentligt kunne sælge adskillige tusinde flere maskiner. (4/5)
Min netbook: Min iPhone
I kraft af mit job bliver jeg ofte sendt rundt til Europas hovedstæder, for at se på nye gadgets. Det kan jeg dårligt klage over. Men jeg er samtidig typen, der føler mig totalt hjælpeløs og afskåret fra virkeligheden, hvis jeg ikke har adgang til mine mails, min Facebook-profil og en browser, når jeg sådan er hjemmefra i dagevis. Ja, faktisk er jeg lige i skudlinjen, når producenterne sigter mod potentielle netbookkøbere.
Men jeg har ikke nogen netbook, og jeg har egentlig heller ikke det store behov for at anskaffe mig en, for min iPhone er nemlig blevet mit digitale kommandocenter.
Okay, har man brug for at sidde og skrive kapitler i sin roman eller lave præsentationer i PowerPoint, så er iPhone ikke sagen. Men vil man tage noter, opdatere sin blog, tjekke vennernes Facebook-profiler, læse nyheder, svare på mails og nappe et enkelt lille spil i en pause, så slår iPhone fint til.
Bonus er, at jeg samtidig har både musik, film og podcasts fra DR2 med mig overalt, så jeg kan se de sidste par afsnit af Clemens ’Fredag til fredag’, mens jeg venter på, at flyet begynder at boarde.
Nej, hvad skulle jeg dog med et netbook? Det skulle da lige være, hvis Apple endelig får lavet en ...
Apple iPod Shuffle
Var det her udelukkende en skønhedskonkurrence, ville den nye Shuffle tvære samtlige modstandere i klassen. Og nøjes man med at læse listen over features, imponeres man. Men Shuffle blegner en smule, når man pakker den ud af æsken. Betjeningen er blevet flyttet fra afspilleren til en lille remote på ledningen til hovedtelefonerne, og der kompenseres for den manglende skærm ved, at Shuffle taler til dig. Hold knappen nede, så plaprer Shuffle om både aktuel sangtitel og kunstner.
Selv spillelister kan Shuffle læse op; klik igen, og afspilning af den aktuelle liste begynder. Indtil videre foregår oplæsningen kun på engelsk, så danske spillelister og titler lyder ufrivilligt komiske. Det ændrer dog ikke på, at Voice Over-funktionen virkelig er en hjælp, når man skal navigere rundt på afspilleren. Smart.
Det helt store problem er, at betjeningen er placeret på hovedtelefonerne, for det betyder, at man er bundet til at bruge de middelmådige Apple-hovedtelefoner, der følger med. De lyder ikke godt, og der er problemer med at få dem til at sidde ordenligt i ørerne. Det leder til næste problem: Shuffle har altid været et oplagt valg som MP3-afspiller på løbeturen eller i fittnes-centeret, fordi den er lille, let og med fast hukommelse. Men du kan glemme alt om fysisk aktivitet med de hvide Apple-hovedtelefoner i ørerne - for der bliver de ikke længe, hvis man hopper og bevæger sig.
(3/5)
Grøn er den nye hvid
Mens vi alle jamrer over petitesser som strømforbrug og mængden af tungmetaller i vores elektronik, er der en væsentlig ting, vi overser: Hvor ofte vi udskifter vores elektronik og smider den gamle ud.
Den ubekvemme sandhed er, at der hver måned er bjerge af grej, der byttes ud med nyt. Hver gang Steve Jobs holder keynote og griber til baglommen, for at sige ”one more thing”, skiftes tonsvis af ellers velfungerende elektronik ud, bare fordi vi MÅ eje det sidste nye.
Vi kender alle cyklussen; Hver september måned kommer der nye kollektioner af iPods, og hver sommer en ny iPhonemodel. Personligt har jeg for eksempel tre gamle iPod-modeller og en enkelt iPhone liggende i skuffen derhjemme. Det er ren frås.
Tillad mig at komme med en ide, der med et slag vil få Greenpeace og alle vi andre miljøbekymrede til at elske Apple: En ombytningsservice. Aflever din gamle iPhone til butikken og få et nedslag i prisen på den nye model.
Apple kan så sælge de gamle modeller refurbished til nedsat pris, så andre kan få glæde af dem. Eller de kan vælge at genbruge dele fra dem til nye modeller. Der vil med garanti være et marked for billige, brugte Apple-produkter.
iMac og den globale økonomi
Jeg er den stolte ejer af en Apple iMac. Den blev købt for lidt over et år siden og det er min første skrivebords-Mac. Den er hurtig og klippestabil. Skærmen har en tilpas størrelse, og computeren kan snildt håndtere mine behov. Både for at redigere digitale fotos, lave videoredigering og lege lidt med Garageband. Ja, selv et spil ’World Of Warcraft’ klarer den uden at kny.
Jeg har med andre ord ikke brug for en ny computer. Men – og du ved med garanti, hvad jeg taler om – i denne sammenhæng betyder ”brug for” ikke en døjt. I selv samme sekund som æbledrengene afslørede deres nye iMac computere, begyndte min hjerne at udtænke planer for, hvordan jeg skulle forklare det hul på 13.500 kroner, som købet af den nye iMac ville efterlade i min kassekredit. Jeg kunne jo sætte den gamle til salg på nettet. Med lidt held kan jeg få dækket halvdelen af udgifterne til den nye.
Jeg siger det igen: Jeg har ikke brug for en ny computer. Min nuværende iMac lever fint op til mine behov. Det er en cadeau til Apples design, ingeniørkunst og, ja, marketingsevner, at jeg bliver blød både i knæene (og i min økonomi) i en tid, hvor hele verden bekymrer sig om friværdi, aktiekurser og stigende arbejdsløshed.
På den anden side. Anders Fogh siger jo hele tiden, at der er brug for, at vi forbrugere får købelysten tilbage, så økonomien kan få et boost. Ja, det vil faktisk være helt i regeringens ånd, hvis jeg går ned og køber mig en ny iMac, ikk’?
iPhone – hæver barren
Guderne skal vide at jeg sætter pris på Apples produkter, men iPhone fyldte mig alligevel med en vis skepsis. Ja, for det første troede jeg slet ikke den ville blive lanceret (ref. iPhone en and-indlægget), for det andet så virkede den underligt underlegen på mange fronter – primært fordi det ikke er en 3G-telefon, men også fordi man ikke selv kan installere programmer på den.
Nu har jeg så haft mulighed for at bruge en ”knækket” iPhone gennem den sidste måned – og lad det være sagt med det samme: Jeg er solgt! iPhone sætter standarden og de øvrige producenter halser efter. Nokia, Sony Ericsson, Motorola og de andre bør tage et langt og grundigt kig på Apples vidunder, inden de sætter ingeniørerne i gang med at skabe nye modeller, hvis de vil have en chance fremover.
Ud over designet, der som altid er lige i vinkel, så er det integrationen mellem de forskellige programmer i iPhone, som imponerer mig mest. Via adressebogen – som naturligvis synkroniseres gnidningsløst med min Apple-computer – kan man klikke på kontaktens adresse for at få den vist i Google Maps, som ligger på mobilen, man kan sende mails og sms’er, og man kan besøge personens hjemmesiden via Safari, der ganske enkelt er den bedste browser, jeg endnu har oplevet i en mobiltelefon. Modsat andre mobile browsere ombryder Safari’en i iPhone ikke hjemmesiderne, men viser dem, som de ville se ud i enhver anden browser – bare i miniature. Er der nogen, man vil læse, klikker man på artiklen, så zoomer Safari ind. Det virker – og det virker godt. Og samtidig er det djævelsk godt skruet sammen – og det er primært der, hvor de andre producenter kommer til kort, med deres ingeniør-tankegang.
Et andet vægtigt argument, for en musikelskende pendler som jeg er, at iPhone også er en iPod, så jeg kan nøjes med at tage en enhed med mig om morgenen. Det er ren luksus, at musikken automatisk dæmpes, hvis jeg modtager et opkald – og fortsætter igen, når jeg lægger røret på. Siden jeg fik iPhone i lommen er jeg ikke gået glip af et eneste opkald.
Det korte af det lange er, at jeg nærmest ikke kan vente til iPhone lanceres herhjemme. Jeg overvejer alvorligt at købe et eksemplar i USA og give den ”knækket”, så jeg kan bruge den på TDC’s net.
