Apple iPod Shuffle
Var det her udelukkende en skønhedskonkurrence, ville den nye Shuffle tvære samtlige modstandere i klassen. Og nøjes man med at læse listen over features, imponeres man. Men Shuffle blegner en smule, når man pakker den ud af æsken. Betjeningen er blevet flyttet fra afspilleren til en lille remote på ledningen til hovedtelefonerne, og der kompenseres for den manglende skærm ved, at Shuffle taler til dig. Hold knappen nede, så plaprer Shuffle om både aktuel sangtitel og kunstner.
Selv spillelister kan Shuffle læse op; klik igen, og afspilning af den aktuelle liste begynder. Indtil videre foregår oplæsningen kun på engelsk, så danske spillelister og titler lyder ufrivilligt komiske. Det ændrer dog ikke på, at Voice Over-funktionen virkelig er en hjælp, når man skal navigere rundt på afspilleren. Smart.
Det helt store problem er, at betjeningen er placeret på hovedtelefonerne, for det betyder, at man er bundet til at bruge de middelmådige Apple-hovedtelefoner, der følger med. De lyder ikke godt, og der er problemer med at få dem til at sidde ordenligt i ørerne. Det leder til næste problem: Shuffle har altid været et oplagt valg som MP3-afspiller på løbeturen eller i fittnes-centeret, fordi den er lille, let og med fast hukommelse. Men du kan glemme alt om fysisk aktivitet med de hvide Apple-hovedtelefoner i ørerne - for der bliver de ikke længe, hvis man hopper og bevæger sig.
(3/5)
Grøn er den nye hvid
Mens vi alle jamrer over petitesser som strømforbrug og mængden af tungmetaller i vores elektronik, er der en væsentlig ting, vi overser: Hvor ofte vi udskifter vores elektronik og smider den gamle ud.
Den ubekvemme sandhed er, at der hver måned er bjerge af grej, der byttes ud med nyt. Hver gang Steve Jobs holder keynote og griber til baglommen, for at sige ”one more thing”, skiftes tonsvis af ellers velfungerende elektronik ud, bare fordi vi MÅ eje det sidste nye.
Vi kender alle cyklussen; Hver september måned kommer der nye kollektioner af iPods, og hver sommer en ny iPhonemodel. Personligt har jeg for eksempel tre gamle iPod-modeller og en enkelt iPhone liggende i skuffen derhjemme. Det er ren frås.
Tillad mig at komme med en ide, der med et slag vil få Greenpeace og alle vi andre miljøbekymrede til at elske Apple: En ombytningsservice. Aflever din gamle iPhone til butikken og få et nedslag i prisen på den nye model.
Apple kan så sælge de gamle modeller refurbished til nedsat pris, så andre kan få glæde af dem. Eller de kan vælge at genbruge dele fra dem til nye modeller. Der vil med garanti være et marked for billige, brugte Apple-produkter.
Ode til iPhone
Forholdet til nye gadgets er lidt som en flygtig forelskelse. I starten er man ellevild. Man vil pille konstant og kan slet ikke undvære den. Men med tiden blegner betagelsen, og man begynder så småt at kigge efter en afløser. Efter seks-syv år som gadget-anmelder kender jeg følelsen til bunds. Selv om man sidder med det seneste nye i hænderne, er man konstant på udkig efter mere; hurtigere processor, flere funktioner, frækkere design.
Eller sådan har det i hvert fald været hidtil. For siden jeg importerede min første iPhone fra USA, for halvandet år siden, er min kærlighed til den lille tingest bare vokset og vokset. Jeg kunne slet ikke drømme om at lægge iPhone på køl for at indlede et forhold med en anden mobiltelefon. Tanken er absurd.
iPhone føles stadig fantastisk, selv om den har halvandet år på bagen – og halvandet år i gadget-verdenen er uhyggelig lang tid! Hvilken anden mobiltelefon – eller gadget generelt – har overlevet så længe? Jeg kan ikke komme i tanker om nogen. iPhone er ikke kun fantastisk, fordi jeg via App Store kan omdanne den til en spillekonsol, en fjernbetjening eller tusinder af andre forklædninger. Nej, det er hele grundideen med sømløs integration mellem de forskellige funktioner, der er udført med genialitet. Og så virker det bare så elegant, så ingen anden mobil kan følge med. Endnu, i hvert fald.
Der kommer med garanti en dag, hvor jeg fortryder, at jeg har fyldt mit hus med møbler-med-pudsige-nordiske-navne fra Ikea, men jeg kan ikke forestille mig, at der kommer en dag, hvor jeg fortryder, at jeg inviterede iPhone ind i mit liv.
iMac og den globale økonomi
Jeg er den stolte ejer af en Apple iMac. Den blev købt for lidt over et år siden og det er min første skrivebords-Mac. Den er hurtig og klippestabil. Skærmen har en tilpas størrelse, og computeren kan snildt håndtere mine behov. Både for at redigere digitale fotos, lave videoredigering og lege lidt med Garageband. Ja, selv et spil ’World Of Warcraft’ klarer den uden at kny.
Jeg har med andre ord ikke brug for en ny computer. Men – og du ved med garanti, hvad jeg taler om – i denne sammenhæng betyder ”brug for” ikke en døjt. I selv samme sekund som æbledrengene afslørede deres nye iMac computere, begyndte min hjerne at udtænke planer for, hvordan jeg skulle forklare det hul på 13.500 kroner, som købet af den nye iMac ville efterlade i min kassekredit. Jeg kunne jo sætte den gamle til salg på nettet. Med lidt held kan jeg få dækket halvdelen af udgifterne til den nye.
Jeg siger det igen: Jeg har ikke brug for en ny computer. Min nuværende iMac lever fint op til mine behov. Det er en cadeau til Apples design, ingeniørkunst og, ja, marketingsevner, at jeg bliver blød både i knæene (og i min økonomi) i en tid, hvor hele verden bekymrer sig om friværdi, aktiekurser og stigende arbejdsløshed.
På den anden side. Anders Fogh siger jo hele tiden, at der er brug for, at vi forbrugere får købelysten tilbage, så økonomien kan få et boost. Ja, det vil faktisk være helt i regeringens ånd, hvis jeg går ned og køber mig en ny iMac, ikk’?
Mine gadgets: Apple TV
Æbledrengenes Apple TV har fået voldsomme smæk i medierne, for at være overflødig. Men den er alligevel en hjørnesten i min digitale infrastruktur; den er blevet mit stereoanlæg, min videoafspiller, mit fotoalbum. Altså det tætteste jeg overhovedet kommer på et brugbart mediecenter.
Alligevel forstår jeg udmærket kritikerne, for egentlig er det en forkrøblet udgave af Apple TV, man kan købe herhjemme i Danmark. I modsætning til USA og England, hvor man kan købe og leje film og tv-serier, er Apple TV herhjemme en indholdstom himstregims, som bedst kan betegnes som en iPod uden skærm; man kan kopiere fotos, video og musik over på den, og afspille det hele på tv’et. So what!?
Nej, Apple TV kommer først for alvor til sin ret, når der åbnes for filmsluserne – og det har sikkert lange udsigter herhjemme. For kan det overhovedet betale sig for Apple, at bruge energi på at forhandle aftaler hjem med alle filmselskaberne, i et land, hvor kundegrundlaget er så småt som herhjemme? Jeg tror det ikke.
Hvad gør man så? Man snyder. En læser af magasinet gjorde mig på et tidspunkt opmærksom på, hvordan man – som dansker – opretter en brugerkonto på den amerikanske udgave af iTunes, og får adgang til alle film og tv-herlighederne derovre. Begrænsningen er, at man ikke kan bruge dansk kreditkort. Man skal i stedet sætte penge ind via iTunes Gift Cards, der fås i størrelser på 50, 100 eller 200 dollar. Gavekortene kan købes hos eBay – ofte for det halve af deres pålydende, følg bare linket her – og fordi det kun er en kode, kan man få den via email få minutter efter at kortet er betalt.
Jeg har købt sæsonpas til tv-serien ’Heroes’, så jeg kan downloade det ugentlige afsnit få timer efter at det er sendt på tv i USA. Jeg kan endda hente det i HD-kvalitet. Jeg har lejet ’Star Wars Clone Wars’ i HD-kvalitet, flere måneder inden den kommer på dvd herhjemme. Jeg har forudbestilt Pixars ’Wall-E’ og så videre og så videre. Vidunderligt.
En smuk detalje er også samspillet mellem Apple TV og min iPhone 3G. Via AppStore kan man, gratis, hente programmet Remote, der, som navnet antyder, fjernbetjener Apple TV – eller en Mac-computer. Nu kan jeg slippe for at finde cd’er frem. Jeg skal bare tænde forstærkeren og vælge på iPhone, hvad jeg vil lytte til – og voila, så strømmer musikken ud af hifi-anlæggets højttalere. Det geniale ved Remote er, at man ikke længere behøver tænde for tv’et for at manøvrere rundt i indholdet på Apple TV.
One Hell of a boy
Wov. Har netop set ’Hellboy II: The Golden Army’ via Apple TV, og den film er i sandhed et eventyr, der får barnesindet til at juble. Sikke et festfyrværkeri af fantastiske billeder, skabninger og eventyr. Hellboy-tegneserieuniverset er en legeplads for mexicanske Guillermo del Toro, der har instrueret herlighederne – og han har virkelig formået at bibeholde humoren fra tegneserien. Bl.a. i en scene, hvor Hellboy har onduleret skurkens bedste ven. I raseri siger skurken ”you’re gonna pay”, hvortil Hellboy, der hiver sin overdimensionerede gøb op af lommen, svarer, ”do you take cheques?”. Fabelagtigt. Eller scenen, hvor en stangstiv og forelsket Hellboy, sammen med Abe, synger duet til Barry Manilow-hittet ’Can’t Smile Without You”. Man MÅ simpelthen bare elske antihelten Hellboy.
Guillermo del Toro er en eminent billedmager og jeg glæder mig afsindigt til at se, hvad han får ud af Tolkiens ’Hobitten’, som han skal instruere i nær fremtid. Når det er en så kompetent eventyrfortæller, der skal filmatisere den roman, så gør det ikke spor, at det ikke blev Peter Jackson.
Lidt pudsig bonusinfo for os, der frekventerede diskotekerne i 1980’erne: Superskurken prins Nuala spilles af engelske Luke Goss, der smeltede teenage-pigehjerter i slutfirserne, som forsanger i gruppen Bros (’When Will I Be Famous’).
Mine gadgets: Sony KDL-40V3000
Hentede for en måned siden et Sony flad-tv, til at hænge hjemme på væggen. Her er mine indtryk. Sony har oppet sig voldsomt på den visuelle side, og svøbt sit nye midrange-flad-tv ind i sort pianolak. Det ser eksklusivt ud og understøttes af en god byggekvalitet, der oser af stabilitet.
På feature-fronten disker V3000 op med Full HD (1080p) og indbygget DVB-C tuner, så man kan undgå TDCs Selector, hvis man vil have digitale kabel-tv-signaler. Sony har forsynet V3000 med ’ 24p True Cinema’, hvilket betyder, at den kan vise film med de oprindelige 24 billeder i sekundet, og ikke som standarden (for tv) 25 billeder. I modsætning til sine større søskende må V3000 dog undvære 100 Hz teknologi. Men det er en fair byttehandel, prisen i betragtning.
Det mest imponerende ved billedet på V3000 er farverne, der er sprudlende og rene. Samtidig er sortniveauet forrygende flot og næsten at sammenligne med plasmaskærme. Fodret med et HD-signal står billedet flot og skarp, men SD-kilder imponerer ikke; der er tydelige plamager.
Med V3000 får man et kapabelt tv – og man får hvad man betaler for. Bedst er DVB-C tuneren, værst den analoge billedbehandling.
iPhone-mania
Jeg kunne ikke dy mig. Er nu den lykkelige ejer af en funklende ny iPhone med otte gigabyte hukommelse og en blæreværdi, der sprænger skalaen. Den telefon er barefor fantastisk. Basta. Og det er ikke bare mig: Forbrugerstyrelsen har i dag offentliggjort en test af smartphones, hvor iPhone vinder – på trods af, at den endnu ikke er til salg herhjemme. Det må siges at være imponerende. Og en anelse idiotisk. For hvem gider at vide, at der rent faktisk findes en bedre mobiltelefon end den, man kan gå ned og købe i butikken, når man alligevel ikke kan få fingre i den? Altså med mindre man, som jeg, får en kollega eller bekendt til at smugle den med over Atlanten under skjorten. Blev i øvrigt citeret i dagens udgave af Ekstra Bladet om netop iPhone…
Polly Scattergood
Faldt forleden over en ny spændende engelsk sangerinde, som jeg tror vi kommer til at høre en del til i fremtiden. Polly Scattergood hedder hun, og hendes første singleudspil hedder ’Nitrogen Pink’. Den kan høres på hendes MySpace-hjemmeside, hvis man ikke har mod på at kaste 8 kroner efter den på iTunes. Polly lyder som en sjov blanding af Kate Bush og Björk, og musikken er garneret med elektroniske lydflader, præcis som jeg foretrækker det.
Polly Scattergoods musik udgives af det banebrydende engelske pladeselskab Mute Records, der siden slutningen af 1970’erne har begavet os med det ene forrygende band efter det andet. Jeg nævner i flæng; Depeche Mode, Yazoo, Erasure, Nick Cave & The Bad Seeds, Moby og Goldfrapp. Manden der stiftede Mute Records og ejer et par gudbenådede ører hedder Daniel Miller; det er ham, der personligt har fundet ovenstående stjernerække – og det lader ikke til, at hans talent har forladt ham endnu. Tjek selv Pollys MySpace-side og hør…
iPhone – hæver barren
Guderne skal vide at jeg sætter pris på Apples produkter, men iPhone fyldte mig alligevel med en vis skepsis. Ja, for det første troede jeg slet ikke den ville blive lanceret (ref. iPhone en and-indlægget), for det andet så virkede den underligt underlegen på mange fronter – primært fordi det ikke er en 3G-telefon, men også fordi man ikke selv kan installere programmer på den.
Nu har jeg så haft mulighed for at bruge en ”knækket” iPhone gennem den sidste måned – og lad det være sagt med det samme: Jeg er solgt! iPhone sætter standarden og de øvrige producenter halser efter. Nokia, Sony Ericsson, Motorola og de andre bør tage et langt og grundigt kig på Apples vidunder, inden de sætter ingeniørerne i gang med at skabe nye modeller, hvis de vil have en chance fremover.
Ud over designet, der som altid er lige i vinkel, så er det integrationen mellem de forskellige programmer i iPhone, som imponerer mig mest. Via adressebogen – som naturligvis synkroniseres gnidningsløst med min Apple-computer – kan man klikke på kontaktens adresse for at få den vist i Google Maps, som ligger på mobilen, man kan sende mails og sms’er, og man kan besøge personens hjemmesiden via Safari, der ganske enkelt er den bedste browser, jeg endnu har oplevet i en mobiltelefon. Modsat andre mobile browsere ombryder Safari’en i iPhone ikke hjemmesiderne, men viser dem, som de ville se ud i enhver anden browser – bare i miniature. Er der nogen, man vil læse, klikker man på artiklen, så zoomer Safari ind. Det virker – og det virker godt. Og samtidig er det djævelsk godt skruet sammen – og det er primært der, hvor de andre producenter kommer til kort, med deres ingeniør-tankegang.
Et andet vægtigt argument, for en musikelskende pendler som jeg er, at iPhone også er en iPod, så jeg kan nøjes med at tage en enhed med mig om morgenen. Det er ren luksus, at musikken automatisk dæmpes, hvis jeg modtager et opkald – og fortsætter igen, når jeg lægger røret på. Siden jeg fik iPhone i lommen er jeg ikke gået glip af et eneste opkald.
Det korte af det lange er, at jeg nærmest ikke kan vente til iPhone lanceres herhjemme. Jeg overvejer alvorligt at købe et eksemplar i USA og give den ”knækket”, så jeg kan bruge den på TDC’s net.
