Tests

Klummer

Køkkengrej

Grej jeg må ej’

Hjem » Klummer

Ode til iPhone

Skrevet af Peter den 15. juni 2009 – 12:04Ingen Kommentarer

Forholdet til nye gadgets er lidt som en flygtig forelskelse. I starten er man ellevild. Man vil pille konstant og kan slet ikke undvære den. Men med tiden blegner betagelsen, og man begynder så småt at kigge efter en afløser. Efter seks-syv år som gadget-anmelder kender jeg følelsen til bunds. Selv om man sidder med det seneste nye i hænderne, er man konstant på udkig efter mere; hurtigere processor, flere funktioner, frækkere design.

Eller sådan har det i hvert fald været hidtil. For siden jeg importerede min første iPhone fra USA, for halvandet år siden, er min kærlighed til den lille tingest bare vokset og vokset. Jeg kunne slet ikke drømme om at lægge iPhone på køl for at indlede et forhold med en anden mobiltelefon. Tanken er absurd.

iPhone føles stadig fantastisk, selv om den har halvandet år på bagen – og halvandet år i gadget-verdenen er uhyggelig lang tid! Hvilken anden mobiltelefon – eller gadget generelt – har overlevet så længe? Jeg kan ikke komme i tanker om nogen. iPhone er ikke kun fantastisk, fordi jeg via App Store kan omdanne den til en spillekonsol, en fjernbetjening eller tusinder af andre forklædninger. Nej, det er hele grundideen med sømløs integration mellem de forskellige funktioner, der er udført med genialitet. Og så virker det bare så elegant, så ingen anden mobil kan følge med. Endnu, i hvert fald.

Der kommer med garanti en dag, hvor jeg fortryder, at jeg har fyldt mit hus med møbler-med-pudsige-nordiske-navne fra Ikea, men jeg kan ikke forestille mig, at der kommer en dag, hvor jeg fortryder, at jeg inviterede iPhone ind i mit liv.

Skriv en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen hjemmeside. Du kan også tilmelde dig disse kommentarer Via RSS

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.

Du kan bruge disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Denne blog bruger Gravatars. Vil du have dig eget billede ved din kommentar? så opret en bruger på Gravatar.