I det gamle grækenland var det nærmest kotyme at putte gift i vinen, hvis man ville af med hinanden. Derfor blev det tradition, at værten løftede glasset og drak først for at forsikre gæsterne om, at vinen kunne drikkes uden fatale følger. Den tradition blev adopteret af romerne, der tilføjede deres eget lille twist til ceremonien: De puttede et stykke brændt brød, toast, i vinen, fordi de mente, at det fjernede smagen af garvesyre. Derfor hedder en skål ’toast’ på engelsk – udledt af det latinske udtryk ’tostus’, der betyder stegt, brændt eller ristet. Der er altså en direkte sammenhæng mellem en skål og de varme, ristede skiver, selv om de fleste i dag nok vil foretrække toastbrød sammen med kaffe eller te frem for vin.

Toasterens historie
Når man toaster brød, bliver det ikke alene sprødere. Ristningen gør det også muligt at opbevare brødet i længere tid, hvilket var vigtigt for tidligere civilisationer. Ristet brød får også en sødere smag, og det bliver nemmere at smøre ting og sager hen over det.

Romerne begyndte at toaste brød over åben ild for 6.000 år siden, mens den moderne, elektriske toaster først blev introduceret for omkring godt hundrede år siden. I starten var der problemer med, at de metaltråde, der varmer brødet, brændte over. De skal kunne tåle varmegrader på mere end 170 grader celcius for effektivt at riste brødet. Men i 1905 opdagede ingeniøren Albert Marsh, at det kunne opnås via en legering af nikkel og krom – og den første toaster til hjemmebrug blev bygget af Frank Shailor for General Electric i 1909. Pop-up-toasteren med timerfunktion, som dem vi tester her, så dagens lys i 1919, og det helt store gennembrud for toasteren – det skiveskårne brød i poser – kom første gang i butikkerne i 1928.

Det engelske firma Dualit har bygget toastere siden 1945, og den testede model er i virkeligheden beregnet til industribrug, hvilket forklarer det noget rustikke design. Dualits toaster er designet af opfinderen Max Gort-Barten i starten af 1950’erne, og den er blevet et ikon for toastere, på samme måde som iPod’en er det for MP3-afspillere. Derfor er den også blevet voldsomt populær blandt feinschmeckere og folk med overskud på friværdikontoen. Den sender klare signaler i samtalekøkkenet.

KitchenAid Artisan har hverken samme glamourøse historie eller retrodesign, men den matcher Dualit i samlekvalitet, tyngde, betjening og, nå ja, pris.

Riste-processen
Begge toastere er halvautomatiske modeller. Varmelegemerne stopper efter valgt tid, men skiverne popper ikke automatisk op, når ristningen er færdig. I stedet skal man manuelt løfte dem ved hjælp af et håndtag. Smart, for på den måde holdes brødene lune, indtil man vælger at spise dem.

Begge toastere klarer selve ristningen fint. Naturligvis, til den pris. Denne anmelder foretrækker sin toast gyldenbrun, på grænsen til brændt, hvilket KitchenAid måtte bruge 2,20 minutter på at fremtrylle, mens Dualit var 10 sekunder hurtigere. Der er altså reelt ikke nogen forskel i hastighed.

Til gengæld må man finde sig i, at Dualit-toasteren støjer. Timeruret snurrer som en optrukken legetøjsbil under hele processen. KitchenAid-toasteren er fuldstændig lydløs, men slutter med et ’beep’, når den valgte tid er nået. KitchenAid bliver heller ikke varm på samme måde som Dualit-toasteren, som man helst ikke skal sætte klør fem på umiddelbart efter ristningen.

Til gengæld fungerer begge toasteres krummebakke til UG. De er nemme at komme til og opfanger størstedelen af krummerne. Dog virker Dualit-modellen lidt mindre robust end KitchenAid, der til gengæld har tendens til at blive varm.

Pengene værd?
Begge toastere er voldsomt meget dyrere end en gennemsnitlig brødrister, og man kan nemt argumentere for, at man primært køber dem for designet, signalværdien og – muligvis – holdbarheden. De har ikke ekstra features i forhold til billigere toastere, og vil du have ekstraudstyr – som eksempelvis en rist til at lune boller – så skal det tilkøbes. Men begge toastere leverer varen, og smækre det er de bestemt. Så det er op til dig, din samvittighed og økonomiske status, om du vil kaste små tre tusinde efter en skive ristet brød eller vælge romermetoden og riste brødet over sagte ild.

*