iPhone-mania
Jeg kunne ikke dy mig. Er nu den lykkelige ejer af en funklende ny iPhone med otte gigabyte hukommelse og en blæreværdi, der sprænger skalaen. Den telefon er barefor fantastisk. Basta. Og det er ikke bare mig: Forbrugerstyrelsen har i dag offentliggjort en test af smartphones, hvor iPhone vinder – på trods af, at den endnu ikke er til salg herhjemme. Det må siges at være imponerende. Og en anelse idiotisk. For hvem gider at vide, at der rent faktisk findes en bedre mobiltelefon end den, man kan gå ned og købe i butikken, når man alligevel ikke kan få fingre i den? Altså med mindre man, som jeg, får en kollega eller bekendt til at smugle den med over Atlanten under skjorten. Blev i øvrigt citeret i dagens udgave af Ekstra Bladet om netop iPhone…
