Vince og jeg,
originally uploaded by Pede67.

Til Yazoo-koncert i Falkoner Salen mandag aften. Bevares, det var ikke nogen perfekt koncert, men jeg er et taknemmeligt skarn; specielt når man får lov til at møde kunstnerne efterfølgende. Efter en lille times ventes dukkede både Vince Clarke (billedet) og Alison Moyet op til en kort sludder og autografskrivning…

Michael på redaktionen. Testoptagelse med Creative Vado.

This is a test post from , a fancy photo sharing thing.

Hentede for en måned siden et Sony flad-tv, til at hænge hjemme på væggen. Her er mine indtryk. Sony har oppet sig voldsomt på den visuelle side, og svøbt sit nye midrange-flad-tv ind i sort pianolak. Det ser eksklusivt ud og understøttes af en god byggekvalitet, der oser af stabilitet.

På feature-fronten disker V3000 op med Full HD (1080p) og indbygget DVB-C tuner, så man kan undgå TDCs Selector, hvis man vil have digitale kabel-tv-signaler. Sony har forsynet V3000 med ’ 24p True Cinema’, hvilket betyder, at den kan vise film med de oprindelige 24 billeder i sekundet, og ikke som standarden (for tv) 25 billeder. I modsætning til sine større søskende må V3000 dog undvære 100 Hz teknologi. Men det er en fair byttehandel, prisen i betragtning.

Det mest imponerende ved billedet på V3000 er farverne, der er sprudlende og rene. Samtidig er sortniveauet forrygende flot og næsten at sammenligne med plasmaskærme. Fodret med et HD-signal står billedet flot og skarp, men SD-kilder imponerer ikke; der er tydelige plamager.
Med V3000 får man et kapabelt tv – og man får hvad man betaler for. Bedst er DVB-C tuneren, værst den analoge billedbehandling.

Er for alvor kommet med i HD-alderen. Gav mig selv en fødselsdagsgave i går; nemlig et 40-tommer stort Sony KDV-40V3000 fladskærms-tv i Full HD (1080p), dertilhørende Blu-ray afspiller fra Sony (BDP-S300) og to nye Blu-ray film – deriblandt ’The Simpsons Movie’. Tv’et har indbygget DVB-C tuner, så jeg kan modtage digitalt kabel-tv fra TDC uden at bruge ekstern Selector-boks. Mmm. Skal dog lige have fingrene i en adapter og et kort fra TDC inden jeg kan nyde de digitale glæder fuldt ud. Men, lad mig lige sige det: Det er en helt ny oplevelse at spille Xbox 360 i Full HD. Det er så håret blæser, når man fræser af sted i ’Project Gotham Racing 4’. Selv mine aldrende dvd-skiver har fået nyt liv med Blu-ray afspillerens indbyggede upscaling-kredsløb. Det er hårdt at være superforbruger…

Jeg kunne ikke dy mig. Er nu den lykkelige ejer af en funklende ny iPhone med otte gigabyte hukommelse og en blæreværdi, der sprænger skalaen. Den telefon er bare for fantastisk. Basta. Og det er ikke bare mig: Forbrugerstyrelsen har i dag offentliggjort en test af smartphones, hvor iPhone vinder – på trods af, at den endnu ikke er til salg herhjemme. Det må siges at være imponerende. Og en anelse idiotisk. For hvem gider at vide, at der rent faktisk findes en bedre mobiltelefon end den, man kan gå ned og købe i butikken, når man alligevel ikke kan få fingre i den? Altså med mindre man, som jeg, får en kollega eller bekendt til at smugle den med over Atlanten under skjorten. Blev i øvrigt citeret i dagens udgave af Ekstra Bladet om netop iPhone…

Faldt forleden over en ny spændende engelsk sangerinde, som jeg tror vi kommer til at høre en del til i fremtiden. Polly Scattergood hedder hun, og hendes første singleudspil hedder ’Nitrogen Pink’. Den kan høres på hendes MySpace-hjemmeside, hvis man ikke har mod på at kaste 8 kroner efter den på iTunes. Polly lyder som en sjov blanding af Kate Bush og Björk, og musikken er garneret med elektroniske lydflader, præcis som jeg foretrækker det.

Polly Scattergoods musik udgives af det banebrydende engelske pladeselskab Mute Records, der siden slutningen af 1970’erne har begavet os med det ene forrygende band efter det andet. Jeg nævner i flæng; Depeche Mode, Yazoo, Erasure, Nick Cave & The Bad Seeds, Moby og Goldfrapp. Manden der stiftede Mute Records og ejer et par gudbenådede ører hedder Daniel Miller; det er ham, der personligt har fundet ovenstående stjernerække – og det lader ikke til, at hans talent har forladt ham endnu. Tjek selv Pollys MySpace-side og hør…

Guderne skal vide at jeg sætter pris på Apples produkter, men iPhone fyldte mig alligevel med en vis skepsis. Ja, for det første troede jeg slet ikke den ville blive lanceret (ref. iPhone en and-indlægget), for det andet så virkede den underligt underlegen på mange fronter – primært fordi det ikke er en 3G-telefon, men også fordi man ikke selv kan installere programmer på den.

Nu har jeg så haft mulighed for at bruge en ”knækket” iPhone gennem den sidste måned – og lad det være sagt med det samme: Jeg er solgt! iPhone sætter standarden og de øvrige producenter halser efter. Nokia, Sony Ericsson, Motorola og de andre bør tage et langt og grundigt kig på Apples vidunder, inden de sætter ingeniørerne i gang med at skabe nye modeller, hvis de vil have en chance fremover.

Ud over designet, der som altid er lige i vinkel, så er det integrationen mellem de forskellige programmer i iPhone, som imponerer mig mest. Via adressebogen – som naturligvis synkroniseres gnidningsløst med min Apple-computer – kan man klikke på kontaktens adresse for at få den vist i Google Maps, som ligger på mobilen, man kan sende mails og sms’er, og man kan besøge personens hjemmesiden via Safari, der ganske enkelt er den bedste browser, jeg endnu har oplevet i en mobiltelefon. Modsat andre mobile browsere ombryder Safari’en i iPhone ikke hjemmesiderne, men viser dem, som de ville se ud i enhver anden browser – bare i miniature. Er der nogen, man vil læse, klikker man på artiklen, så zoomer Safari ind. Det virker – og det virker godt. Og samtidig er det djævelsk godt skruet sammen – og det er primært der, hvor de andre producenter kommer til kort, med deres ingeniør-tankegang.

Et andet vægtigt argument, for en musikelskende pendler som jeg er, at iPhone også er en iPod, så jeg kan nøjes med at tage en enhed med mig om morgenen. Det er ren luksus, at musikken automatisk dæmpes, hvis jeg modtager et opkald – og fortsætter igen, når jeg lægger røret på. Siden jeg fik iPhone i lommen er jeg ikke gået glip af et eneste opkald.

Det korte af det lange er, at jeg nærmest ikke kan vente til iPhone lanceres herhjemme. Jeg overvejer alvorligt at købe et eksemplar i USA og give den ”knækket”, så jeg kan bruge den på TDC’s net.